DEL

Vores land står nu i en situation, hvor vi grundet mange bygge- og anlægsopgaver mangler arbejdskraft. Dette er vi nødt til hurtigt at finde en løsning på fra politisk side. Demokraatit mener, at vi skal gøre mere for at aktivere de hjemlige arbejdsløse og samtidig gøre det lettere og mere smidigt at tilkalde udenlandsk arbejdskraft.

Vores land står i en situation, hvor vi skal i gang med store lufthavnsbyggeriet tre steder i landet. Læg hertil at Nuuk City Development så småt er ved at komme i gang og skal til at bygge en ny stor skole og at vi fortsat har et stort renoveringsbehov af boliger på hele kysten. Endelig må vi ikke glemme, at eksempelvis fiskefabrikkerne mangler arbejdskraft og det samme er tilfældet i restauration- og servicebranchen.

Dette betyder, at vi har brug for al den arbejdskraft vi kan opdrive, men selv om vi får aktiveret alle vores arbejdsløse, så vil vi fortsat mangle hænder. På den baggrund er vi nødt til også at acceptere, at det er helt nødvendigt at tilkalde udenlandsk arbejdskraft.

For Demokraatit er det vigtigt, at vi starter med at kigge indad. Vi er simpelthen nødt til at blive bedre til at aktivere de mennesker, der i dag fundet egnet til at arbejde, men som af den ene eller den anden årsag foretrækker at leve af sociale ydelser. Disse mennesker skal tvinges ud på arbejdsmarkedet, og det skal have konsekvenser for deres sociale ydelser såfremt de siger nej til et arbejde eller såfremt de bevidst misligholder er arbejde. Herudover skal vi sikre et mere mobilt arbejdsmarked. Det skal være let at flytte fra et sted til et andet med henblik på at komme i arbejde. Her kan man eksempelvis bruge mobilitetsydelsen.

Disse tiltag er dog ikke nok i forhold til at kunne besætte alle stillinger. Dette skyldes dels, at vi er et befolkningsmæssigt lille land og dels at vores arbejdskraft ikke nødvendigvis besidder de uddannelsesmæssige kompetencer, der bliver efterspurgt fra virksomhederne.

På den baggrund er det vigtigt, at vi får smidiggjort den måde, hvorpå virksomhederne kan besætte ledige stillinger med udenlandsk arbejdskraft. Vi skal huske på, at en ubesat stilling i en produktionsvirksomhed går ud over produktiviteten i den pågældende virksomhed, hvilket er til skade for os alle. Demokraatit foreslår derfor, at Naalakkersuisut hurtigst muligt går i dialog med erhvervslivets organisationer med henblik på at få indrettet systemet, så det bliver en gevinst for virksomhederne og dermed også for landet som helhed.

Derudover er det vigtigt, at vi ved større bygge- og anlægsprojekter benytter os af principperne i storskalaloven. Principper, der giver mulighed for, at benytte sig af tidsbegrænset og billig arbejdskraft udefra i henhold til nogle klare retningslinjer. Dette vil samtidig have den betydning, at vi kan bekæmpe en overophedning af økonomien, da vi kan holde omkostningerne nede. Tendensen til, at en overophedning er til stede har vi allerede set i Nordgrønland, hvor offentlige byggerier er blevet droppet, fordi efterspørgslen allerede er så høj, at byggepriserne pr. kvadratmeter nu er på helt oppe på mellem 40.000 og 60.000 kroner. Det er en tendens, der vil blive udbredt endnu mere til resten af landet, når lufthavsprojekterne går i gang.

På den baggrund er det vigtigt, at vi fra politisk side viser handlekraft, så vi får løst problematikkerne med manglende arbejdskraft og samtidig undgår en overophedning af økonomien.

Mvh.
Steen Lynge
Inatsisartutmedlem for Demokraterne

Kontakt Os / Attavigisigut

Vi er ikke tilgængelig lige nu. Men du kan sende os en e-mail, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. Massakkut pissarsiarisinnaanngikkutsigut e-mailerpigisinnaavatsigut, uterfigissavatsigit piaarnerpaamik.

Kan ikke læses? Skift tekst. captcha txt