DEL

Af KNR’s programoversigt fremgår det, at vores nationale tv-station vil sende live-tv fra IA’s landsmøde, hvor der som bekendt skal vælges ny formand. Dette er overraskende, da KNR normalt ikke sender live fra partiernes landsmøder.

I juni holdt vi fra Demokraterne landsmøde i Ilulissat, hvor vi blandt andet valgte ny formand. Vores landsmøde blev ikke live-transmitteret i KNR. Og det er der i øvrigt heller ikke andre af vores landsmøder, der er blevet.

Vi respekterer 100 procent KNR’s redaktionelle frihed til at sende lige præcis, hvad de ønsker på deres tv-kanaler, men vi er samtidig nødt til at pointere, at KNR skal være uvildig i sin dækning.

Det var derfor bekymrende, da KNR under valgkampen prioriterede at give ekstra tv-tid til formændene for IA og Siumut, og det er ligeledes bekymrende, at KNR på lørdag vælger at sende uredigeret og ukritisk fra IA’s landsmøde. Når man fra KNR’s side beslutter den slags, så giver det altså en skævvridning i den politiske dækning.

På den anden side så mener vi fra Demokraterne, at det er positivt, såfremt KNR ønsker at opprioritere den politiske dækning. Det er derfor interessant at få at vide, hvorvidt transmissionen fra IA’s landsmøde er et udtryk for en ny stil fra KNR. Og om man med denne nye stil fremadrettet vil dække de politiske partiers landsmøder, uden forskelsbehandling. Hvis det sidste er tilfældet kunne det være rigtig interessant og ville kunne bidrage til at styrke den demokratiske debat.

Problemet er, at vi ikke kender til de overvejelser som KNR har gjort sig, da man planlagde at live-sende IA’s landsmøde.

Jeg vil derfor afslutte denne pressemeddelelse med et direkte spørgsmål til KNR’s ledelse:

Er live-transmissionen fra IA’s landsmøde et udtryk for en ny stil, hvor man vil opprioritere den politiske dækning herunder dækning af alle partiers landsmøder?

Mvh.
Randi Vestergaard Evaldsen
Politisk næstformand

Kontakt Os / Attavigisigut

Vi er ikke tilgængelig lige nu. Men du kan sende os en e-mail, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. Massakkut pissarsiarisinnaanngikkutsigut e-mailerpigisinnaavatsigut, uterfigissavatsigit piaarnerpaamik.

Kan ikke læses? Skift tekst. captcha txt