DEL

Demokraatit Sermersooq Vest har fået ny bestyrelse efter ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 9. februar 2021. Den nye bestyrelse vil have fuld fokus på det nært forestående kommunalvalg, og arbejdet med at formulere politiske målsætninger kører allerede for fulde omdrejninger.

Regionens nye formand Poul Petersen glæder sig til arbejdet.

”Jeg ser frem til både det kommunale valg og arbejdet der venter forude. Inden længe bør vi være klar med både stærke politiske målsætninger og en række gode kandidater, der ønsker at stille op til kommunalvalget. Arbejdet er i fuld gang, og jeg er meget optimistisk,” siger han og afslører, at en af de ting som den nye bestyrelse vil arbejde for er ”bedre sammenhæng mellem skole og fysisk aktivitet – Vi skal tænke nyt i Kommuneqarfik Sermersooq for at løse udfordringerne med uddannelse og sundhed. Jeg ser mig selv som socialliberal og personligt have fokus på tiltag for en grøn omstilling og ikke mindst kultur- og idrætspolitik.” Poul Petersen overtager formandsposten efter Anna Wangenheim, der fortsat er menigt medlem af bestyrelsen. Wangenheim har den seneste tid haft stor fokus på det landspolitiske arbejde, hvilket er årsagen til, at hun ikke længere kan finde tiden til at være formand for Demokraatit Sermersooq Vest.

”Det glæder mig at overdrage formandsposten til en ny politisk profil hos Demokraatit, og jeg ser frem til et konstruktivt samarbejde. Jeg er helt sikker på, at afdelingen er i rigtig gode hænder med Poul som formand,” siger hun.

Demokraatit Sermersooq Vest bestyrelse ser nu således ud:

Formand: Poul Petersen

Næstformand: Henrik Thomsen

Kasserer: Gustav Olsen Brandt

Medlemmer: Anna Wangeheim & Henrik Hansen

Kontakt Os / Attavigisigut

Vi er ikke tilgængelig lige nu. Men du kan sende os en e-mail, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. Massakkut pissarsiarisinnaanngikkutsigut e-mailerpigisinnaavatsigut, uterfigissavatsigit piaarnerpaamik.

Kan ikke læses? Skift tekst. captcha txt