Det kunne ikke gå hurtigt nok, da de nuværende koalitionspartier besluttede at nedsætte en forfatningskommission. Allerede dengang sagde vi fra Demokraterne, at koalitionens hastværk var en fejl. Konsekvenserne ser vi nu – kommissionen har nedlagt sit arbejde, fordi ingen rigtig ved, hvad der sker. Det er en pinlig farce at være vidne til.

Forfatningskommissionen har indtil videre været gennem et pinligt forløb, der må få befolkningen til at ryste på hovedet i vantro

Hvem husker ikke, at den blev nedsat uden ordentlig behandling i Inatsisartut?

Hvem husker ikke, at Lars-Emil Johansen skulle være formand, hvorefter han pludselig ikke skulle alligevel?

Hvem husker ikke hele balladen om vederlag og embedsbolig til medlemmerne og formanden?

Hvem husker ikke uenigheden i Naalakkersuisut om, hvornår forfatningen skal være færdig?

Og nu viser det sig så, at kommissionen har nedlagt arbejdet, fordi koalitionens lovsjuskeri betyder, at IA og Siumut ikke kan finde ud af, hvem der i det hele taget må være medlemmer.

Det er pinligt ud over alle grænser, men er vel desværre et meget godt eksempel på, at samarbejdet i koalitionen er dårligt og præget af gensidig mistillid. Og så igen; en ting kan man åbenbart godt finde ud af i koalitionen, og det er at bruge borgernes penge. Koalitionspartierne har således netop godkendt at bruge godt 7 millioner kroner på at købe en administrationsbygning til Forfatningskommissionen. Demokraterne har naturligvis sagt nej til dette, da vi mener, at det er alt for mange penge at bruge på det. Og da især når kommissionen åbenbart har nedlagt sit arbejde…

Naalakkersuisut og koalitionspartierne bedes tage sig alvorligt sammen, da den nuværende opførsel i den grad er med til at beskadige politikernes omdømme i befolkningen, hvilket er til skade for os alle.

Mvh.
Randi Vestergaard Evaldsen
Formand for Demokraterne

Kontakt Os / Attavigisigut

Vi er ikke tilgængelig lige nu. Men du kan sende os en e-mail, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. Massakkut pissarsiarisinnaanngikkutsigut e-mailerpigisinnaavatsigut, uterfigissavatsigit piaarnerpaamik.

Kan ikke læses? Skift tekst. captcha txt