Folkekirken

Demokraterne anerkender, at troen betyder rigtig meget for mange mennesker her i landet. Vi respekterer, at troen for disse mennesker er en vigtig del af hverdagen. På den anden side er vi nødt til at erkende, at vi lever i et multikulturelt samfund, hvor der er mange forskellige trosretninger. Det betyder, at en del mennesker i dag betaler til noget, som de ikke tror på. Det er forkert.

Det skal være op til borgerne selv om man ønsker at bidrage til folkekirken. Derfor ønsker vi at indføre en særskilt kirkeskat, hvor den enkelte får muligheden for at fravælge denne skat. Det er ikke en offentlig opgave at bestemme, hvad folk skal tro.

Religion

Demokraterne er ubetingede tilhængere af religionsfrihed. Det tilkommer ikke os eller samfundet i øvrigt at blande sig i, hvad folk vælger at tro på.

Demokraterne er et frisindet parti, der udviser stor rummelighed over for alle trosretninger. At tro på en bestemt religion hører til privatlivets fred, som Selvstyret ikke skal blande sig i.

Kommunerne

Demokraterne er tilhængere af strukturen med fire store kommuner, men vi er modstandere af de såkaldte kredsmandater, der betyder, at de gamle kommuner bliver sikret en plads i de nye kommunalbestyrelser. For os er det et vigtigt demokratisk princip, at alle stemmer tæller lige meget, og det gør de ikke med kredsmandater.

 

Det er vigtigt for Demokraterne, at borgerne kommer i centrum. Derfor skal beslutningerne træffes så tæt på borgerne som muligt, og vi mener derfor, at så meget beslutningskompetence som muligt skal overføres fra Selvstyret til kommunerne. Men hjemtagningen af områder til kommunerne skal ske i takt med, at de fire kommuner er parate til at løfte de nye opgaver.

Selvstændighed

Alle er vist efterhånden klar over, at vi kan få vores selvstændighed i samme øjeblik vi måtte ønske det. Alle er dog også klar over, at selvstændighed betyder et stop for bloktilskud fra Danmark. Derfor bør vi fokusere på, hvordan vi skaber en selvbærende økonomi, da det er forudsætningen for at opnå selvstændighed.

For at skabe en selvbærende økonomi skal vi skabe et moderne samfund, hvor vi er i stand til at skabe et overskud. Dette kræver, at vi blandt andet er parate til at foretage ændringer i vores omkostningstunge bosætningsmønster, hvor alt for mange bygder belaster økonomien.

For at tjene flere penge end vi gør i dag, skal vi skabe reelle forudsætninger for at kunne øge værdien af vores eksport. En effektiv deltagelse i den globale handel forudsætter et effektivt og konkurrencedygtigt erhvervsliv. De bedste betingelser for erhvervslivet skabes ved at øge investeringerne i uddannelse, forskning og innovation – vel og mærke ordentlige uddannelser på et internationalt niveau. Høj produktivitet, bedre produktionsudstyr samt højtuddannet arbejdskraft vil i stigende omfang have betydning for virksomhedernes konkurrenceevne og dermed eksporten og beskæftigelsen i Grønland. Dette er den eneste vej til økonomisk selvbårenhed og dermed den eneste vej til opfyldelse af drømmen om et selvstændigt Grønland.

Trafik og transport

Demokraterne går ind for en trafikmodel, der understøtter erhvervsudvikling. Vi er principielt tilhængere af en enstrenget trafikstruktur baseret på fly. Men det skal være muligt for både udenlandske såvel som indenlandske turoperatører at indsætte kystpassagerskibe til at besejle passagerer på de ruter, som turoperatørerne forventer, vil være rentable. Det er dog vigtigt, at enhver form for kystpassager-sejlads sker uden tilskud fra landskassen.

Generelt skal der være gode muligheder for konkurrence mellem forskellige aktører, da dette vil være til gavn for forbrugerne. Vi ser gerne, at der skabes mulighed for ekstern finansiering og private initiativer på transportområdet.

Der skal gøres op med krydssubsidier på trafikområdet.

Sprog

Demokraterne betragter sprog som et værktøj til at kommunikere med hinanden. Vi mener derfor, at det er vigtigt, at så mange som muligt behersker grønlandsk, dansk og engelsk. Af hensyn til udviklingen på erhvervs- og uddannelsesområdet kræver det, at der på alle niveauer i systemet kommer mere fokus på engelskundervisning.

Anvendelsen af flere sprog i dagens Grønland skal derfor styrkes ved en fælles indsats. Derfor skal mulighederne for at lære sprog igennem aftenskoler og fritidsundervisning forbedres. Derfor ville en investering i flere sprogkurser kunne have en positiv effekt. Mulighederne for e-learning og intensiv-kurser skal i den forbindelse forbedres.

Demokraterne ved godt at man ikke kan lovgive sig ud af alt, derfor er det i dette tilfælde yderst vigtigt at landets befolkning også ændrer deres adfærd. Befolkningen skal være mere tålmodige og hjælpsomme overfor de personer, som gerne vil lære et nyt sprog. Det skal være tilladt at tale både dårligt grønlandsk og dansk, da sprogkundskaber ikke starter fra toppen af.

Tilkaldt personale, der skal arbejde med mennesker som for eksempel skolelærere og sygeplejersker, skal have gode muligheder for at tilegne sig det grønlandske sprog, så kommunikationen med lokale bliver så god som muligt.

Frivillighed

Demokraterne vil forbedre og lette forholdene for frivilligt arbejde.

I dagens Grønland er man blevet afhængig af Selvstyrets eller kommunens hjælp, når man møder modgang i sit liv. Til gengæld er det dejligt og trygt at leve i et samfund, hvor der er nogen, som kan tage sig af en, når man bliver syg, ensom, gammel eller i det hele taget mangler livsfornødenheder på grund af arbejdsløshed. Med andre ord; det offentlige har overtaget en række funktioner som tidligere blev varetaget af andre familiemedlemmer.

I dag har vi mange foreninger og organisationer, som laver et godt og frivilligt stykke arbejde. Her tænker vi eksempelvis på idrætsforeninger, ungdomsforeninger, ældreklubber, missionsforeninger og frivillige socialt relaterede foreninger.

Mange foreninger med fokus på det sociale og sundhedsfaglige arbejde har deres oprindelse i, at det offentlige til tider ikke kan løfte alle opgaver inder for disse områder. Foreningerne er dermed ment som et supplement til det offentlige og dette støtter Demokraterne fuldt ud.

Vi mener endvidere, at det i visse tilfælde kan være nødvendigt at støtte de frivillige med midler så de ikke skal bruge meget af deres tid på at indsamle penge i stedet for at lave det arbejde, som de reelt har meldt sig til. For andre foreninger er dette ikke nødvendigt, da de arrangementer de afholder for at rejse midler i sig selv bidrager til det lokale kulturliv.

Der er mange kommuner, der i dag giver støtte til deres lokale foreningsliv. Det synes Demokraterne er på sin plads. Det er desværre bare sådan, at foreningerne dermed ikke er sikret midler i lang tid fremover.

Vi har under Selvstyrets regi tips og lottomidler, som foreningerne kan søge, men disse midler er heller ikke en sikring af foreningens fremtidige økonomi.

Når man ser på, hvor vigtige de frivillige foreninger er - særligt i forhold til det offentlige sociale system - så er der ikke megen hjælp at hente fra de offentlige midler.

Samtidig må man ikke overse, at de frivillige foreningers økonomiske afhængighed af det offentlige kan bevirke, at foreningers nødvendige og engagerede kritik af det offentlige bliver minimeret.

De frivillige kan som så mange andre have brug for råd, vejledning og inspiration. Derfor vil Demokraterne have oprettet et landsdækkende frivillighedscenter. Her skal de frivillige, som en tak fra det omgivende samfund, kunne holde gratis kurser og møder. Dette kunne ske ved, at en omrejsende konsulent giver de respektive foreninger råd, vejledning og inspiration. Dermed kan foreningerne og deres medlemmer føle, at de værdsættes og at deres kompetencer udvikles.

Frivillighedscentret kan eksempelvis hjælpe til med at finde ud af, hvordan man starter forening op, finde frivilligt arbejde, oprette selvhjælpsgrupper, give råd og vejledning til de frivillige og fungere som kontaktformidling mellem nuværende foreninger og kommende medlemmer.

Genbrug

Demokraterne vil skabe rammerne for at en eller flere private aktører kan udvikle en genbrugsindustri, så meget af det affald som vi alligevel smider ud, bliver genbrugt. Her tænker vi eksempelvis på genbrug af importerede paller, importeret emballage og kasserede fiskeredskaber. Et sådant tiltag vil derudover have den positive sidegevinst, at der vil blive oprettet konkrete arbejdspladser i kommunerne. En eventuel genbrugsindustri vil forhåbentligt have en afsmittende effekt på borgernes adfærd, så de tænker sig om en ekstra gang, når de smider affald ud, som måske kunne have været genbrugt. Denne holdning skal også gå igen i vores krav til vores industri, herunder ikke mindst mineindustrien, nemlig at deres produktion skal være ikke-forurenende.

Kultur

Det kulturelle udtryk kan antage mange former. Det kan være alt lige fra den traditionelle maskedans til fodbold på grusbaner og over til at låne bøger på folkebibliotekerne. Det er en bred vifte, som Demokraterne ønsker at tage hånd om for at sikre, at der er kulturelle tilbud til alle.

Særligt idrætten har Demokraternes fokus, da det er med til at fremme den enkelte persons fysiske velvære, samtidig med at det foregår i et socialt samvær med andre. Idrættens betydning for et samfund kan ikke understreges nok. Derfor anser Demokraterne idrætten som et vigtigt indsatsområde, hvor det er nødvendigt at videreudvikle det i håb om at kunne tiltrække personer, der normalt ikke dyrker idræt. Her spiller foreningslivet en afgørende rolle, hvis vores ambitioner skal indfries.

Rammerne er ligeledes af stor betydning. Demokraterne er overbeviste om, at flere ville dyrke idræt, hvis der var attraktive områder at gøre det på. Det er nu engang sjovere at spille fodbold på kunstgræs end på grus. Ligesom det er sjovere at banke en håndbold ind i nogle netmasker frem for i en ramme uden net.

Hvad idræt er for den fysiske velvære, er bogen for hjernens velvære. Her er der den samme udfordring som ved idrætten: Flere personer bør interessere sig for at læse og lære. Demokraterne mener, at der skal iværksættes alternative tiltag for at nå den gruppe, som ikke normalt læser bøger, eller hvor der ikke er tradition for at læse. Dette skal ske ved, at der tilføres midler til et imageløft og markedsføring af den litterære verden. I den forbindelse foreslår vi, at der bliver afsat penge til en national læselystkampagne.

Særligt talentfulde forfattere, musikere, idrætsfolk og kunstnere skal kunne modtage et arbejdslegat fra Selvstyret, så de får ro til at fuldende deres projekter. Derudover bør man satse mere på at få udbredt udlandets kendskab til den grønlandske bogproduktion. Det kunne eventuel ske i et samarbejde med et udenlandsk bogforlag, der har erfaring og et vidtstrakt salgsnet til at få bøgerne ud i en større offentlighed. Metoden kunne også anvendes over for andre lovende kunstnere. Det er en billig og enkel måde at promovere vort lands kunst og kultur på, og samtidig vil det være med til at udbrede kendskabet til Grønland.

Kultur er også menneskers samfundsmæssigt indlærte levemåder og indbefatter alle menneskelige aktiviteter, som deres ideer, praksis, og symboler. Kulturen har 2 overordnede funktioner som er:

1. at give meningssammenhænge for individerne i det specifikke samfund

2. at opstille regler for social opførsel, som tillader, at det enkelte menneske kan orientere sig i sin omverden.

Enhver gruppe af mennesker skaber sig et regelsystem som er tilpasset gruppens specifikke kulturelle egenskaber og der findes f.eks. et dansk og et grønlandsk kultursystem i dagens Grønland.  Derfor kan der være mange problemer med at finde ud af hvilken af disse kultursystemer man skal følge, hvilket også kan føre til mange kulturelle konflikter.

Hos Demokraterne er vi ikke i tvivl om at vi skal værne om vore gamle grønlandske kultur, men vi er heller ikke i tvivl om, at en kultur aldrig vil kunne overleve, hvis den ikke er åben overfor fremmede kulturers input. De gamle grønlændere overlevede ved konstant at tilpasse sig og de var hurtige til at tage nye værktøjer og levevis til sig, når der kom fremmede til landet.

Denne tilgang synes vi derfor stadig er den mest passende til vores folk.

Demokraterne er overbeviste om at kultur altid skal have plads og mulighed for at udvikle sig, da denne ikke kan overleve i en globaliseret verden hvis den forbliver statisk, derfor skal vi byde de nye input velkomne, da det er umuligt at skærme et land af for udefrakommende påvirkninger.