Bolig og byggeri

Først og fremmest er det helt essentielt, at vi fremadrettet bygger boliger, der hvor behovet er størst – det vil sige de steder, hvor der er muligheder for vækst.

Alle, der er skrevet op på en venteliste til en lejebolig, har det store boligmangelsproblem tæt ind på livet. Derfor bliver vi nødt til også at bygge flere almennyttige boliger i vores land, så en hver familie har tag over hovedet. Hvis der skal ske en reduktion af de alenlange ventelister, kræver det nytænkning. Nøgleordene hedder bedre planlægning og købmandskab, mener Demokraterne.

For at sikre en bedre økonomistyring i byggeriet, vil Demokraterne anvende omvendt udbud ved flere licitationer i fremtiden. Dette betyder at planlagte projekter bygges til den afsatte/aftalte pris. På den måde får det grønlandske samfund mest byggeri for pengene og der opnås en langt højere grad af budgetdisciplin indenfor anlægsmidlerne.

Dernæst bør tilskudsreglerne til boliger være mere fleksible, så man kan vælge de antal kvadratmetre, der er tilpasset den enkeltes behov. Det vil ligeledes give et mere varieret boligudbud og dermed afspejle det faktum, at man på forskellige tidspunkter i livet har behov for en bolig af varierende størrelse.

Boligstøtte er også socialpolitik. De svageste grupper i vores samfund skal have forbedret deres boliglejemål. De bor typisk i den ældre del af boligmassen. Der skal anvendes flere midler til renovering og modernisering, så boligerne fremstår mere "menneskevenlige" at bo i. Efter Demokraternes mening skal der være et minimumskrav for standarden af lejligheder – også for de svageste i samfundet. 

Demokraterne vil arbejde for, at enhver kan få en bolig, der passer til behov og pengepung - uden at skulle stå på venteliste i årevis.

Det skal være lettere at få lov til at overtage sin bolig – både hvis man vil leje og hvis man vil eje forstået på den måde, at alle lejemål skal overdrages fra arbejdspladserne til lejerne, så disse ikke er stavnsbundet til en arbejdsplads.

Bosætning

Demokraterne mener, at alle har ret til at bo, hvor de ønsker, men man skal være klar over, at hvis man vælger at bo i et yderdistrikt, så kan man ikke forvente samme borgerservice som i byerne.

Demokraterne mener, at det er forkert, at overføre en unormal stor mængde af samfundets ressourcer til et fåtal i bygderne. Dette indskrænker flertallets personlige frihed. Sagt anderledes så mener Demokraterne, at det i dag er sådan, at dem der bor i de større byer betaler en unormal stor merpris for deres forbrug for, at bygdebefolkningen betaler en unormal stor underpris for deres forbrug. Folk må tage ansvar for deres valg og betale derefter.

Vi er derfor nødt til at tage et alvorligt kig på vores bosætningsmønster. Vi er nødt til at samle os i større enheder og droppe de romantiske forestillinger om, at vi også fremover har råd til at bevare vores nuværende bosætningsmønster. Vi er nødt til at huske på, at en stor del af vores indtægt i dag kommer fra bloktilskuddet fra Danmark. Det vil med andre ord sige, at den eneste grund til, at vi har råd til at opretholde et tåleligt velfærdssystem er på grund af en årlig overførsel fra Danmark. Det er ikke acceptabelt. En stor del af løsningen kan findes ved at overbevise befolkningen om, at det er en god idé at flytte fra bygd til by – præcis ligesom der i resten af verden foregår en flytning fra land til by. Demokraterne har med glæde noteret sig, at en sådan frivillig flytning allerede er i gang. Tal viser således, at 3 procent af bygdebefolkningen udvandrede til byerne alene i 2008. Det er en særdeles positiv udvikling, som må og skal fortsætte. Ikke mindst fordi bygderne i dag er uhensigtsmæssigt dyre i drift.

Demokraterne støtter mobilitetsydelsen, som blandt andet vil give borgere i bygderne en mulighed for at flytte til et andet sted, hvor der er bedre jobmuligheder, såfremt de ønsker det. Derudover vil vi indføre fjernundervisning for at give folkeskoleeleverne i bygderne en højere kvalitet i undervisningen.

Til gengæld skal ingen være i tvivl om, at Demokraterne betragter bygdebefolkningen som et stort vækstpotentiale for økonomien. Skaber vi de rette betingelser, er bygdebefolkningen en stor ressource. En ressource som gennem opgradering i kompetencer i henhold til arbejdsmarkedets behov, kan overgå fra de traditionelle erhverv indenfor bl.a. fangst, fiskeri og fiskeindustri til fremtidens væksterhverv indenfor bl.a. råstofsektoren, bygge- og anlægssektoren, turisme, aluminiumsindustri og de øvrige landbaserede erhverv. Der er derfor et stort økonomisk vækstpotentiale i milliardklassen. Sagt anderledes er bygdebefolkningen Grønlands X-faktor – det er dem, der har mulighed for at gøre Grønland til en vinder!