Nyheder

§ 37: Arvelov

§ 37: Arvelov

Author: Demokraatit/8. september 2017/Categories: Nyheder

Rate this article:
5.0

I henhold til § 37 i Forretningsordenen for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut.

 

Spørgsmål til Naalakkersuisut vedr. arvelov med mere:


1. Naalakkaersuisut bedes redegøre for, hvilke love og bekendtgørelser der i dag er gældende for Grønland vedr. arv.

2. Danmark fik en ny arvelov i 2008. Denne lovs § 105 fastslår, at loven kan sættes i kraft for Grønland ved en kongelig anordning. Har Naalakkersuisut overvejelser i den retning, og i givet fald hvornår? Svaret bedes grundigt begrundet.

3. Har Naalakkersuisut planer om at hjemtage arveretten? (Arveretten er opført på liste II i bilag til Selvstyreloven, og kan således hjemtages efter forhandlinger med Rigsmyndighederne)

4. Kan Naalakkersuisut oplyse andet af interesse på arveområdet?

5. Naalakkersuisut bedes fremsende en liste over love, der i Danmark er afløst af en ny lov, men hvor vi i Grønland fortsat kører efter den gamle lov. Naalakkersuisut bedes i forbindelse hermed redegøre for, hvilke planer man har for enten at indføre de nye og opdaterede danske love via kongelig anordning eller for at hjemtage de pågældende områder.
(Medlem af Inatsisartut Randi Vestergaard Evaldsen, Demokraterne)

 

Begrundelse

Arveloven er blot en ud af flere love, hvor vi her i landet står i den lidt mærkelige situation, at det danske folketing har vedtaget en ny lov på området, der ikke gælder for Grønland. I Grønland er det derfor fortsat den gamle lov, der gælder.

Det kan skabe en række uhensigtsmæssigheder, og det er derfor vigtigt, at vi her i landet er yderst opmærksomme på, hvorvidt vi via kongelig anordning bør indføre den nye danske lovgivning eller om vi skal benytte lejligheden til at hjemtage det pågældende område og lave vores egen lov.

 

Det kan såvel i familiære sammenhænge men særligt i erhvervsmæssig sammenhæng få rimeligt alvorlige konsekvenser, som bør adresseres nu. Særligt i forbindelse med generationsskifte kan Arveloven, som den er gældende i dag i Grønland, betyde, at virksomheder, små som store, må splittes op/sælges/ophøre, hvis man ikke ændrer reglerne for netop generationsskifte.

 

En mulig hjemtagelse af arveretsområdet kan overvejes i denne forbindelse.

Den danske Arvelov har snart 10 års jubilæum. I Grønland anvender vi dog stadig den gamle udgave. Med de konsekvenser, dette kan få for de grønlandske virksomheder og familier, mener jeg, at Naalakkersuisut bør opprioritere en ændring af Arveloven. Jeg ser frem til Naalakkersuisuts indstilling hertil, og jeg ønsker mine spørgsmål besvaret indenfor en frist på 10 dage!

Number of views (470)/Comments (0)

Tags:

Please login or register to post comments.