Nyheder

Demokraatit får afdeling i Kommune Qeqertalik

Demokraatit får afdeling i Kommune Qeqertalik

Author: Demokraatit/8. september 2017/Categories: Nyheder

Rate this article:
No rating

Demokraatit blomstrer og er til stede i hele landet. En ny afdeling i den kommende Kommune Qeqertalik har netop set dagens lys. Formand bliver Simigaq Heilmann.

Som bekendt bliver landets nordligste kommune delt op i to, når 2017 bliver til 2018. Demokraatit ønsker at være stærkt til stede i begge kommuner. På den baggrund er Demokraatit Qeqertalik netop blevet stiftet, og en ny bestyrelse har konstitueret sig.

Bestyrelsen består af:

Formand: Simigaq Heilmann, Qeqertarsuaq
Næstformand: Arqalo Inûsugtoq, Ikerasaarsuk
Kasserer: Mark Mølgaard, Qeqertarsuaq
Medlem: Inger Jeremiassen, Kitsissuarsuit
Medlem: Svend Storch, Qeqertarsuaq

Den nye bestyrelse glæder sig til at komme i gang arbejdet og vil være aktive og synlige i såvel lokale som landspolitiske debatter.

”Kommune Qeqertalik er en helt ny kommune, som har masser af udfordringer. Demokraatit Qeqertalik vil være aktive i debatterne og komme med forslag til gode og konstruktive løsninger. Vi vil særligt fokusere på erhvervsudvikling, så især det private erhvervsliv kan blive udviklet markant. Demokraatit Qeqertalik mener, at det er gennem vækst i den private sektor, at vi bedst kan skabe arbejdspladser og dermed nye og tiltrængte skatteindtægter”, siger den nyvalgte formand Simigaq Heilmann.

Den nye bestyrelse vil også have et stort fokus på det kommende valg til Inatsisartut, hvor man satser på flere, stærke lokale kandidater.

”Vi ved jo, at valget til Inatsisartut kommer i løbet af et års tid, og derfor er det jo allerede nu, at vi skal begynde at have fokus på det, så vi forhåbentlig kan få et eller flere medlemmer fra Demokraatit Qeqertalik valgt ind i Inatsisartut”, slutter Simigaq Heilmann.

 

For interview eller yderligere oplysninger kan formand Simigaq Heilmann kontaktes på 59 93 37.


Mvh.
Demokraatit Qeqertalik

Number of views (420)/Comments (0)

Tags:

Please login or register to post comments.