Nyheder

§ 37: Mobiltelefoni i Østgrønland

§ 37: Mobiltelefoni i Østgrønland

Author: Demokraatit/6. september 2017/Categories: Nyheder

Rate this article:
No rating

I medfør af § 37 i Forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg hermed følgende spørgsmål:

Spørgsmål til Naalakkersuisut vedr. mobiltelefoni i Østgrønland:

1. Har TELE-POST brugt sommeren på at kigge på det lokale udstyr i Tasiilaq sådan som jeg fik oplyst i svarene på spørgsmål nummer 2017-102? Jeg ønsker i den forbindelse at få oplyst, hvad TELE-Post har fået ud af disse undersøgelser.

2. Hvordan går det med planerne om at etablere en ekstra basestation i Tasiilaq, så mobiltelefonien i Østgrønland kan blive forbedret? (I svarene på spørgsmål nummer 2017-102 blev det klart tilkendegivet, at der var planer om en sådan etablering allerede i sommeren 2017)

3. Kan Naalakkersuisut oplyse andet af interesse vedr. mobiltelefoni i Østgrønland?

(Medlem af Inatsisartut Justus Hansen, Demokraterne)


Begrundelse:
I marts 2017 modtog jeg svar på mine spørgsmål nummer 2017-102, der omhandlede mobiltelefoni i Østgrønland. I et af svarene lød det således:

”TELE-POST oplyser, at grundet stigende belastning af netværket i Tasiilaq, er forskellige tiltag igangsat. I første omgang er der justeret på mobilnettet i Tasiilaq samt satellitforbindelsen, hvorved forbindelserne styrkes. Derudover vil TELEPOST til sommer se på det lokale udstyr i Tasiilaq. Endelig er der på baggrund af de belastninger, der kan ses på nuværende tidspunkt, planer om at etablere en ekstra basestation i Tasiilaq allerede denne sommer.”

Jeg konstaterer nu, at der tilsyneladende intet er sket, og jeg ønsker en seriøs og grundig forklaring herpå.

Der ønskes svar på spørgsmålene indenfor 10 arbejdsdage.

Number of views (577)/Comments (0)

Tags:

Please login or register to post comments.