Nyheder

§ 37: Tidsbestilling til tandlæge

§ 37: Tidsbestilling til tandlæge

Author: Demokraatit/11. maj 2017/Categories: Nyheder

Rate this article:
No rating

I medfør af § 37 i Forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg hermed følgende spørgsmål:

Spørgsmål til Naalakkersuisut vedr. tidsbestilling hos tandlægen:

1. Hvad er årsagen til, at det stadig ikke er muligt at bestille tid til tandlæge online - eventuelt kombineret med mulighed for telefonbestilling - og vil Naalakkersuisut tage initiativ til at ændre på dette?

2. Hvad vil det koste at lave en onlineløsning - eventuelt kombineret med mulighed for telefonbestilling -   til tidsbestilling af tandlægebesøg?

(Medlem af Inatsisartut Justus Hansen, Demokraterne)

Begrundelse:
Langt de fleste af os færdes hjemmevant på internettet, og ser det som noget helt naturligt at ordne mange ting fra vores computer, tablet eller smartphone.

Men der er stadig ting, der fungerer som om, at man ikke rigtig har opdaget, at internettet er blevet en integreret del af vores hverdag.

Et godt eksempel herpå er tidsbestilling til tandlægebesøg. Her er det stadig sådan, at man skal møde op klokken 7.15, og vente på, at der kommer en person med en nummerrulle, hvorfra man så kan sidde og vente i kø. Det må kunne gøres smartere online.

Der ønskes svar på spørgsmålene indenfor 10 arbejdsdage.

Number of views (538)/Comments (0)

Tags:

Please login or register to post comments.