Nyheder

Drop udflytningen af eksisterende arbejdspladser

Drop udflytningen af eksisterende arbejdspladser

Author: Demokraatit/3. april 2017/Categories: Nyheder

Rate this article:
No rating

Lad os droppe alle planer om udflytning af eksisterende offentlige arbejdspladser, og i stedet give hinanden håndslag på at fremtidige offentlige arbejdspladser om muligt skal placeres på Kysten. Det vil være det mest menneskelige og det mest økonomisk ansvarlige.

De tre Siumut-borgmestre Ole Dorph, Hermann Berthelsen og Jørgen Wæver Johansen fik meget opmærksomhed på deres forslag om at flytte 600 offentlige arbejdspladser væk fra Nuuk og ud på kysten. Siden da har det også været debatteret at flytte uddannelsesinstitutioner som eksempelvis socialrådsgiveruddannelsen væk fra Nuuk.

Senest har vi set, at konsulentvirksomheden BDO har vurderet, at alene udflytningen af de 600 arbejdspladser vil koste minimum en halv milliard kroner, og i dette beløb er der endda ikke medregnet udgifter til anlægsinvesteringer og rekruttering af nyt personale.

En ting bliver dog altid glemt i denne Nuuk vs. Kysten debat; de mennesker, som det hele handler om.

Er der nogen der har spurgt medarbejderne, hvad de siger til at flytte? Er der nogen, der har spurgt de studerende?

Sporene fra KANUKOKA er som bekendt skræmmende. Da KANUKOKA flyttede fra Nuuk til Maniitsoq var der ingen medarbejdere, der ønskede at flytte med, og KANUKOKA kæmper stadig med at få besat sine ledige stillinger.

Demokraterne mener, at det er forkert at flytte rundt på mennesker mod deres vilje. Vi er derfor nødt til at tænke smartere. I stedet for at flytte eksisterende arbejdspladser, giver det langt mere mening at sørge for, at kommende offentlige arbejdspladser bliver placeret i andre byer end Nuuk. På den måde ved borgerne, hvad de går ind til, når de søger en arbejdsplads.

Herudover sparer samfundet minimum en halv milliard kroner, og en masse mennesker får igen trygheden tilbage i deres hverdag.

Demokraterne mener derimod, at kysten skal udvikles, men ikke via de offentlige arbejdspladser. Demokraterne stoler 100 % på de erhvervsdrivende og selvstændige – og vi ved det er vejen til vækst og jobskabelse. Det er den eneste måde vi kan gøre samfundskagen større og bidrage til den fælles kasse. At tro man skaber vækst ved at flytte arbejdspladser er en stor misforståelse.

 Jeg vil gøre det klart. Demokraterne ønsker at udvikle kysten, hvor der er mulighed for vækst. Men vi vil gøre det klart, at det er erhvervslivet og de selvstændige vi stoler på og som vi ved kan være med til at gøre kagen større.

Vi vil hellere bruge den halve til hele milliard på bedre folkeskoler, bedre boliger, tidligt indsats, forebyggelse med videre – på denne måde sikre vi, at få flere stærke borgere i landet.

 

Mvh.
Randi Vestergaard Evaldsen
Kandidat til Kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq

Number of views (1137)/Comments (0)

Tags:

Please login or register to post comments.