Nyheder

Det private erhvervsliv skal drive kommunen fremad

Det private erhvervsliv skal drive kommunen fremad

Author: Demokraatit/31. marts 2017/Categories: Nyheder

Rate this article:
No rating
Vort land har en alt for stor offentlig sektor herunder en alt for stor kommunal sektor. Vi skal blive bedre til at skabe rammerne for udvikling af en langt større privat sektor. Det er i den private sektor, at de fremtidige arbejdspladser skal skabes.

Der skal være gode og stabile rammer for vore virksomheder. Det er derfor, at Demokraterne på landsplan kæmper for at få nedsat selskabsskatten, så virksomhederne kan få overskud til at investere og dermed generere arbejdspladser og skatteindtægter.

Fra kommunens side skal vi også gøre mere for at skabe bedre vilkår for private virksomheders muligheder for at tjene penge.

Først og fremmest skal vi have en langt hurtigere sagsbehandling i kommunen, så det ikke er kommunen, der agerer stopklods for private initiativer. Det kan for eksempel være vedrørende arealtildeling.

Dernæst skal vi blive bedre til at lytte til erhvervslivet og erhvervslivets organisationer. Kommunen skal blive langt bedre til at afholde faste dialogmøder, hvor eventuelle bekymringer og uhensigtsmæssigheder kan blive drøftet, og hvor man herefter i fællesskab finder en tilfredsstillende løsning. Et godt eksempel herpå er, at erhvervslivet har store problemer med at tiltrække praktikanter/lærlinge, mens de unge har svært ved at finde en praktikplads/læreplads. Det er altså et kæmpe paradoks, som vi er nødt til at italesætte og gøre noget ved.

Endelig er det en stor mærkesag for mig, at kommunen bliver bedre til at handle lokalt for at sikre lokale arbejdspladser.
For hver 1 kr. vi benytter – genererer vi 1,03 kr. ved at købe lokalt. Det er vigtigt at huske på.

Lidt groft sagt, så er der i dag for mange forhindringer og irritationsmomenter for de private erhvervsdrivende. Det er hæmmende for væksten og udviklingen i vores kommune. Den situation skal vi have vendt på hovedet. Forhindringerne og irritationsmomenterne skal fjernes, så det private erhvervsliv kan blive den motor der driver vores kommune fremad med mere vækst og mere udvikling.


Mvh.
Randi Vestergaard Evaldsen
Kandidat til Kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq

Number of views (470)/Comments (0)

Tags:

Please login or register to post comments.