Nutaarsiassat

§ 37: Motorafgifter samt el- og hybridbiler

§ 37: Motorafgifter samt el- og hybridbiler

Author: Demokraatit/19. juni 2017/Categories: Nyheder

I henhold til § 37 i Forretningsordenen for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut.

 

Spørgsmål til Naalakkersuisut vedr. el- og hybridbiler samt afgifter på motorkøretøjer:


1. Hvor mange el- og hybridbiler har vi i Grønland? Svaret bedes opstillet skematisk for henholdsvis el- og hybridbiler.

2. Bliver der brugt mindre brændstof efter hybridbilernes indtog på markedet?

3. Er Naalakkersuisut i gang med at indføre ny lovgivning for el- og hybridbiler og i så fald på hvilke områder?

4. Hvor mange penge ville Landskassen have tjent i afgifter på hybridbiler såfremt ejerne skulle betale afgift på lige fod med ejere af konventionelle biler?

5. Påtænker Naalakkersuisut at tage initiativ til ændringer af det nuværende afgiftssystem for motorkøretøjer herunder at indføre afgifter på el- og/eller hybridbiler?

6. Kan Naalakkersuisut bekræfte, at det som følge af et hul i lovgivningen er sådan eller har været sådan, at biler af samme størrelse, men fra forskellige årgange, har betalt forskellig afgift, og er man i så fald i gang med at rette op på dette, så de bilejere, der har betalt for meget kan forvente at få deres penge retur?

7. Naalakkersuisut har netop sendt et forslag om nye afgifter på motorkøretøjer i høring. I den forbindelse har jeg følgende spørgsmål:
- a. Hvad er årsagen til, at man ønsker at hæve motorafgiften så markant på større biler som ex. Toyota RAV 4?
- b. Hvilke undersøgelser lægger til grund for Naalakkersuisuts påstand om at el- og hybridbiler samlet set er mere miljøvenlige end benzin-biler? Naalakkersuisut bedes i den forbindelse forholde sig til, at mange el- og hybridbiler er langt tungere end benzin-biler, og vil derfor slide mere på vejene og skal samtidig bruge mere energi på at flytte sig selv. Hvordan bliver det samlede miljøregnskab bedre på den måde?
- c. Har naalakkersuisut planer om at hæve andre afgifter (ex. På fødevarer, alkohol, tobak, sukker eller lignende) for at finansiere afgiftsfritagelsen på el-biler, og den meget lave afgift på hybridbiler

(Medlem af Inatsisartut Randi Vestergaard Evaldsen, Demokraterne)

 

Begrundelse
El- og hybridbiler bliver normalt regnet for at være mere miljøvenlige, og ses mere og mere i bybilledet. Men undersøger man det nærmere, så belaster el- og hybridbiler faktisk klimaet mere end normale biler og flere undersøgelser siger, at ønsker man at reducere CO2-emissionerne, så skal man i stedet udvikle mere effektive forbrændingsmotorer. Som udgangspunkt, så burde el- og hybridbiler være mere miljøvenlige end vores benzinbiler, men det kommer også an på, hvor strømmen kommer fra. Mange el-bilejere sætter deres biler til opladning derhjemme om aftenen, og det betyder blandt andet, at strømforbruget allerede er højt og kan gøre belastningen på elnettet endnu være (og måske overbelaste det ind i mellem?)

 

Når man producere el- og hybridbiler, så er producenten allerede ansvarlig for 13.600 kg CO2 udledning, mens udledning for konventionelle biller er under det halve. Hvis en almindelig bil skal opnå det udslip der er for produktion af en el- eller hybridbil, så skal en 2.0 motor køre 85.000 km, for at nå derop.

 

Erfaringer viser, at når bilerne skal lades op, så holder de ikke længden, når det bliver meget koldt, så går nødmotoren i gang, da batterierne ikke rækker.

 

El- og hybridbiler vejer mere end almindelige biler og alligevel er der ikke afgifter på, selvom den højere vægt betyder højere belastning på vores veje.

 

Vi er herudover bekendte med, at nogle ejere af hybridbiler ikke benytter el men udelukkende benzin som brændstof. Dermed sparer de afgiften og importafgiften, men køber billigt brændstof - det mener vi er forskelsbehandling

 

Med hensyn til de forslag om afgifter på motorkøretøjer, der netop er sendt i høring finder vi det yderst interessant at høre mere om Naalakkersuisuts overvejelser vedrørende den nye afgiftsstruktur. Det virker helt ærligt som om, at man har glemt at tage hensyn til at vi befinder os i Arktis, og at vores kolde vejr giver nogle helt specielle udfordringer for el- og hybridbiler, der gør at man ikke bare kan sige, at disse typer af biler er mere miljøvenlige end benzin-biler.


Spørgsmålene bedes besvaret inden for 10 arbejdsdage.

 

 

Number of views (1110)/Comments (0)

Tags: